Skip to main content

Fuger - fugning (reparation)

Hvis mørtelfugerne mellem murstenene i facaden er ødelagt og mangler, kan det nedbryde murstenene og give fugtskader på ejendommen. Selvom murværk er stærkt, er det ikke uforgængeligt. Fugen nedbrydes af vind og vejr og skal derfor renoveres, og her drejer det sig om at finde de rigtige materialer, farver og profiler.

Fugerne kan udgøre helt op til 25 % af facadens samlede areal. Derfor får valget af fuge stor betydning for, hvordan en samlet facade ser ud efter renoveringen. Som hovedregel bør fugerne rekonstrueres med samme mørtel materiale og profil som den oprindelige.

Filmen følger på helt tæt hold processen med udskiftning af såkaldte brændte fuger.

Fuger i murværk findes i mange varianter. De kan udgøre helt op til ¼ af den samlede facadeareal, og er derfor en vigtig del af en bygnings samlede, arkitektoniske udtryk. Mørtelfuger har en kortere levetid end teglstenene. Derfor skal de jævnligt gennemgås og om nødvendig udbedres eller udskiftes i en vis dybde, så de altid er i god stand – ikke mindst for at beskytte det samlede murværk mod fugtindtrængning Nogle fuger er relativt simple at udføre, mens andre kræver særlig teknik og fugejern. I filmen ’Fuger’ vises udskiftning af såkaldte brændte fuger, som er profilerede og konkave (udadrettede).

Se også INDEKLIMA

Indeklimafilm.dk er en seriøs, professionel og non-profit filmkanal, der har som formål gennem filmmediet at formidle forskningsbaseret, kendt viden om indeklimaets betydning for menneskers sundhed, velvære og produktivitet. 

PROJEKT er udviklet af:
PROJEKTLEDELSE / Graves Simonsen, Bygherreforeningen
RESERCH & TILRETTELÆGGELSE /Niels Brondbjerg, Teknik og Salg ApS, Anders Dylov, Chroma Film ApS
FILMPRODUKTION / Chroma Film ApS
MUSIK / Finn Markwardt
WEBSITE / MPIXEL design studio

FAGLIGE FILMEMNER er udvalgt af bl.a.:
Arne Høj, Søren Lundqvist, Nicolai Hyllestad, Gert Bech-Nielsen, Mogens Victor Andersen, Eske Møller, Søren Meyer, Jens Østergaard, Niels Erik Jensen, Søren Bøgh, Anne Lindegaard, Birte Skov

WEBSITE & FILM er udgivet med økonomisk støtte fra:
Grundejernes Investeringsfond, Realdania, A P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Dreyers Fond, Frøken Constanse Fuhrs Fond, Skibsreder Carsten Brebøls Fond, Martha og Poul Kern-Jespersen Fonden, Undervisningsministeriet, Boligfonden Kuben.

Om Cookies

Dette website bruger cookies til at forbedre din bruger oplevelse.